

Forstå mere om RS-virus og dens risiko for spædbørn
Uanset om du har et spædbarn, er gravid, eller du blot holder dig opdateret for en du holder af, kan du her finde oplysninger om RS-virus samt muligheden for at beskytte spædbørn mod RS-virus.

Hvad er RS-virus?
RS-virus er en meget smitsom virus, der kan give anledning til luftvejssygdom. Spædbørn er i øget risiko for et alvorligt forløb, især hvis de er under 6 måneder gamle. Sygdom som følge af smitte med RS-virus kan starte med symptomer som almindelig forkølelse, men kan udvikle sig og påvirke vejrtrækningen, hvilket kan kræve indlæggelse.

Hvordan spredes RS-virus?
RS-virus kan spredes ved berøring af en inficeret overflade. Når en person der er smittet med RS-virus hoster eller nyser, udstøder de små dråber. Andre mennesker, inklusiv spædbørn, kan derved blive smittet, hvis disse små dråber kommer i kontakt med deres øjne, næse eller mund.

Risikoen starter ved fødslen
Hos nyfødte er immunforsvaret ikke fuldt udviklet, og de kan have større risiko for infektioner. For tidligt fødte samt spædbørn med underliggende sygdomme kan være særligt udsatte. Langt de fleste tilfælde af RS-virus ses dog hos raske spædbørn, der er født til termin.
Du kan tale med din læge eller jordemoder, hvis du vil vide mere om RS-virus.
ADVARSELSTEGN OG SYMPTOMER FOR RS-VIRUS HOS SPÆDBØRN
Hvis du kender nogle af de tidlige tegn på smitte med RS-virus, kan det hjælpe dig med at beslutte, om det er tid til at tage dit spædbarn til lægen.
Hvis du oplever nogle af disse symptomer hos dit spædbarn, skal du kontakte din læge omgående



Beskyt mod RS-virus
Hjælp med at beskytte spædbørn mod smitte med RS-virus i løbet af en af deres mest sårbare faser i livet
Ved at vaske dine hænder, undgå tæt kontakt med syge personer samt rengøre overflader, kan du hjælpe med at mindske spredningen af RS-virus til spædbørn. Men det er også muligt at forebygge smitte med RS-virus.
Tal med din læge, jordemoder eller apoteket om forebyggelse, herunder vaccination.
